Valg af den rigtige sadel
Når du skal vælge sadel, er det vigtigt at du hurtigt finder en god balance i sædet, når du prøver den, ligesom det er vigtigt at sadlen ligger i korrekt balance på hesten ved afprøvningen. Benstøtten skal ligge i en vinkel så den støtter din overschenkel. Den må ikke tvinge din overschenkel for langt tilbage. Om knæpuden skal være stor eller lille, er en smagssag. Men de fleste ryttere foretrækker ret markante knæpuder.
Det lyder nok ulogisk, når jeg siger, at en lav rytter skal vælge en dressursadel med et større sæde og/eller en mindre knæpude end en høj rytter. Forklaringen er, at den lave rytters knæ møder knæpuden højere oppe end den høje rytter med længere ben. Overschenklerne ligger mere lodret på den høje rytter end på den lave, hvilket i nogle tilfælde betyder at den lave rytter har brug for mere sædeplads end den høje rytter. Man bør vælge en sadel, hvor man "svinger" med hestens bevægelser uden at blive "låst".
Den gammeldags sadeltype med det flade sæde og let buede knæpuder er egentlig rigtig god for både hest og rytter, men den stiller større krav til rytterens egenbalance end sadler med dybt sæde og store knæpuder. Grundet komforten har disse vundet stort indpas. Det dybe sæde stiller igen større og nye krav til stopningerne, da bommen buer mere nedad, end en hesteryg er vælvet. Hvis du gerne vil ride med store knæpuder, kan det være en god idé at vælge en sadel med en pude, der er flad mod schenklen. Den ligger ergonomisk/anatomisk rigtigt. Mange knæpuder er slet ikke formet så de passer til dine knæ, og du vil føle at de tvinger dine knæ ud, mere end de støtter. Hvis du er i tvivl om, at sædet i en sadel passer dig, er det en god idé at afprøve det i galop. Du må ikke føle at for- og bagsvidsel forstyrrer din bevægelse med hesten. I nogle tilfælde vil du blive øm/træt i lænden efter ridning, hvis sædet er for lille til dig. Hvis sædet derimod er for stort, vil du rutche lidt frem og tilbage i sadlen.
HUSK! Du er den bedste til at vurdere, hvilken sadel du befinder dig godt i. Undervurder aldrig dine første indskydelser, når du prøver en ny sadel. De er som regel rigtige. Både mht., hvad du føler godt og skidt!
Heste er lige så forskellige som mennesker!
Mange mennesker synes at alle heste ligner hinanden. Er man rytter, kan man sagtens se, om en hest er af robust eller ædel type, og måske, hvilken race det er. Men at heste er så forskellige, at det er umuligt at finde to helt ens, vil de fleste nok mene er en overdrivelse. Faktum er, at hesterygge varierer meget i former, hvilket betyder, at det er vigtigt, at du vælger den rigtige sadel til din hest. Og den sadel du vælger til hesten, passer slet ikke altid som den er, men skal ofte have en ny stopning og/eller ændringer i gjordsystem og pudeplacering, før den fungerer optimalt.
Der cirkulerer mange "tommelfingerregler" blandt ryttere, når man skal vurdere, om sadlen passer. "Man skal kunne placere tre fingre på højkant mellem hest og bom i forsvidslen", eller "forsvidsel skal være 3 cm lavere end bagsvidsel".Jeg bliver tit spurgt om, hvor mange fingre man skal kunne få ind i kammeret foran. Mit svar er: Det kommer an på, hvordan hestens mankestykke ser ud. Er det højt, lavt eller middelhøjt, eller er det kort, langt eller middellangt? Nogle heste fylder kammeret ud, mens andre er mere "flade" fortil, så "reglen" med de tre fingre duer ikke. Hvor meget bagsvidsel ligger højere end forsvidsel afhænger af, hvor dybt sædet er. Så heller ikke her kan vi bruge regler.
Foderstandens betydning
Når jeg møder din hest til sadeltjek, eller opmåling til ny sadel, starter jeg med at "mærke hesten i fingrene" for at vurdere foderstanden. Er den for tynd eller for tyk! Hvis hesten er overvægtig, vil den ofte være bred over ryggen, hvilket betyder, at den vil passe en bredere sadel. Hvis den er mager, vil den tit være spids i overlinien og passe en smal sadel.
Det er vigtigt, at du hele året holder din hest i passende foderstand, hvor du lige kan mærke ribbenene, men absolut ikke se dem. Da trives hesten bedst som atlet, den ser godt ud, og sadlen vil passe perfekt.
Mange, der har en unghest, tror, at den ændrer sig så meget i de første rideår, at den "vokser ud af sadlen". Det gør den kun sjældent. Hvis din unghest er i passende foderstand, når den får sin første sadel, vil denne passe i mange år, men den må selvfølgelig justeres jævnligt.
Generelt er I hesteejere gode til at holde jeres heste i god foderstand. Det er mest om sommeren der er problemer. Foderenhederne i græsset får lov at sætte sig på sidebenene, før I kommer i tanker om at skære ned i mængden af kerne. Det betyder, at jeg har telefonstorm i juni/juli måned fordi jeres sadler glider frem, trykker osv.!
Hvordan er hesten bygget
Jeg ser på hestens sadelleje og bygning for at vurdere, hvilken type bom og puder, der vil passe den. En sadel bør have god bredde imellem puderne, så hestens rygsøjle ikke bliver trykket. Ingen heste bør gå med en sadel, hvor der er mindre end 4 cm imellem puderne. Hvis hesten er meget bred, skal den have en sadel med en bred bom, f.eks. racer som Tinkere, Oldenborgere, P.R.E.-heste og Arabere, for at nævne nogle.
En bom i normal bredde passer langt de fleste rideheste. Kopfjernsbredde og fylde i trapez er vigtig at adskille fra hinanden, da det er 2 forskellige mål. heste skal gå med et kopfjern der er vinkelret med deres sadelleje for ikke at blive klemt, eller dårligt støttet i den forreste del af sadellejet, som vi kalder trapezområdet. Her ligger en meget overset muskelspids, som i et for smalt kopfjern vil svinde ind. Det kan i værste fald forårsage forbens-seneskader, fordi hesten afkorter sin naturlige skridtlængde for at undgå at kopfjernet klemmer. Dette overbelaster senerne. Hvis du har/har haft en sadel der klemmer din hest foran, har du nok oplevet, at den nærmest lister, når den skal gå nedad bakke, eller springer forkert an til galop, eller måske laver taktfejl i traven uden egentlig at være halt.
Sadelpuderne vurderes i forhold til hestens bygning. Nogle skal have kilepuder, mens andre skal have lave runde puder. Det er ikke sjældent at hesten er overbygget, dvs. høj i bagparten i forhold til forparten. Lave puder passer bedst til denne type heste. Heste med stort sadelleje skal have stor bæreflade foran i sadlen. Mange heste går med alt for små puder i trapez-området!
Notater om din hest
Jeg laver altid et kartotekskort på din hest, hvor jeg gør notater om kopfjernsmål (målt med en speciel måler),sadellejestørrelse/form, foderstand, rygbredde/ -længde/-form, ribbensfacon, gjordlejets længde og form, vurdering af forpart i forhold til bagpart, ryggens hældning i forhold til rygsøjlen , bredde i cm på tværs ved trapez osv. Disse informationer bliver gemt, så vi senere kan se, om nogle af dataerne ændrer sig. På den måde kan jeg også altid hjælpe dig telefonisk, hvis du har brug for vejledning ved køb af sadel nr. 2 til hesten.
Stopningens betydning
Næste vurdering består i at se, om sadlens stopning er god til din hest. Den er meget tit for hård og for rund, så man skulle tro, at den som har stoppet den, har fået løn efter, hvor meget uld der kunne være i puderne. Det betyder at sadlen vil ligge højt på hesten, og den vil spænde op i ridningen efter 1-3 måneder. En ny uldstopning bør være elastisk og eftergivende og "arbejde" på hesten, så puderne former sig efter den. Din sadel skal efterjusteres når du har redet ca. 30 gange i den. Hestenes Sadelmager arbejder med "klaseuld" af høj kvalitet, som er specielt godt egnet til formålet. Den er meget tæt på sin oprindelige form (som når sidder på fåret/lammet) og er meget langfibret, men vasket helt ren. Det er en meget elastisk uldtype. Der findes mange kortfibrede uldkvalteter, som er bløde og lækre at røre ved, men som ikke egner sig til vægtpåvirkning, fordi den falder alt for hurtigt sammen og bliver hård/død. For at undgå rygproblemer er det klogt at sørge for et sadeltjek ca. hvert 1/2 år. Pengene er godt givet ud, da du tager problemerne i opløbet. En fjedrende stopning skal vedligeholdes med efterjusteringer, men kun skiftes ca. hvert femte år.
Sadlens placering på hesten
Det dybeste punkt i sadlen skal ligge lige over det dybeste punkt på hestens ryg. Skulderen skal være fri, og bagpuden må ikke hvile bag det sidste ribben. Ryggen på din hest er ikke lige bevægelig fra lansemærke til halerod. Forreste del af sadellejet kan bevæge sig en smule op og ned. Den midterste del er meget bevægelig op og ned, men også til siderne (omkring det dybeste punkt). Lænden er meget bevægelig op og ned, men ikke til siderne. Dette er uundværlig viden i forståelsen af, hvordan hest og sadel virker sammen.
Når din hest bruger sig korrekt under dig, løfter den ryggen, og det er vigtigt at der er plads til den i sadelkammeret. Rigtig mange sadler dumper på, at "rulle" på din hest når jeg løfter ryggen på den. Hvis sadlens bagpuder løfter sig fra hesten, er der noget galt. Måske vil du bemærke, at den "ømmer" sig og sænker ryggen, når du strigler den. Den har brug for et sadeltjek.
Gjordsystemets betydning - en overset faktor.
Når sadlen ligger super på din hest, er der kun to ting jeg skal tjekke, inden du kan ride. Måske har du i løbet af ridetimen oplevet, at sadlen flytter sig lidt ud på skulderen af din hest, selvom den lå fint da du sadlede op.
Når du løfter den yderste sadelklap, mens hesten har sadlen spændt på, vil du kunne se om gjord og gjordstropper ligger lodret på hinanden. I nogle tilfælde vil gjordstropperne være trukket skråt frem til gjorden. Gjordstropperne bør være placeret, så de ligger lodret på hestens gjordleje. Den korteste vej til gjorden er lodret. Sadlen kan derfor ikke så let flytte sig, og det vil ikke være nødvendigt at stramme gjorden voldsomt hårdt! Hører du til dem der spænder gjorden meget stramt for at din sadel ikke flytter sig? Hestens ydeevne mindskes med op til 25% ved at ride med meget stram gjord.
Valg af gjord
Den lange gjord til spring- og kombisadler kan vælges med eller uden elastik. Vælger du en gjord med elastik, bør denne være med 3 lag kort elastik, af kraftig kvalitet i hver side eller sidde på midten. Elasticiteten vil da virke symmetrisk omkring hesten. Dressurgjorden skal helst være uden elastik og så lang som muligt. Den skal selvfølgelig ikke ramme underste sadelklap, og der skal altid være 1-2 huller tilbage i hver side, når du er færdig med at spænde den. Neoprengjorden er vældig god, men den skal være af høj kvalitet. Pris og kvalitet hænger sammen! Det betaler sig at købe den der koster ca. 500,- kr. Der findes også gode ergonomiske lædergjorde. Men gå uden om dem med elastik i den ene side. De trækker skævt omkring hesten. Og husk at bredden på gjorden skal passe til bredden på din hest.
Connectorgjorden kan du se mere om her "Connectorsadel"
Connectorgjorden har været sjov, anderledes og udfordrende at udvikle, fordi normen på, hvordan en gjord "virker" og "ser ud" blev skrottet fuldstændig. Jeg tænkte udelukkende i funktionsdesign. Jeg endte i noget helt nyt, hvor Connectorgjorden er blevet en fast form/skal som sammensættes med en blød læderpude, som former sig efter hestens bryst, præcis som en sadel med uldstopning former sig efter hestens ryg. Og så har den et mobilt træksystem - en helt ny gjordtype.
Den fuldstændige pasform med en blød læderbetrukket pude, har gjort elastikken totalt overflødig! Hestene kvitterer med ændret positiv adfærd når den sadles op, samt ændret bevægelsesmønster ved bryst og skulder. Nogle ryttere beskriver at hesten får mere "løft" ved at trække sig bedre op i skulder og brystkasse, andre fornemmer en mere fremadgående hest.Gjordsure heste har prompte reageret positivt på Connectorgjorden. Heste med gjordkramper har alle accepteret Connectorgjorden 100% ved afprøvning.
De eneste heste som har reageret mindre positivt, eller med decideret modvilje, er heste som har eller har haft mavesår.
Interessant, og har givet anledning til at forske i HVORFOR. Konklusionen er klar. Disse heste føler ubehag når gjorden ligger for tæt på maveregionen og strammer!
Derfor laver jeg en smallere gjord med samme funktion.
Connectorgjorden er utroligt populær i en neoprenudgave, som også er meget billigere end læderudgaven.
De laves alle på mål.