Ofte stillede spørgsmål

Ca. hvert 1/2 år. Derved når sadlen ikke at blive årsag til problemer i ridningen.

Nej, men det er klogt at vælge et tyndt underlag i tilridningsperioden. Når du har fået en ny stopning hos  Hestenes Sadelmager, skal du ride i sadlen ca.30 gange. Derefter kommer jeg til dig og din hest igen for at vurdere, hvor der skal justeres efter. Dvs. at en stopning hos mig, altid inkluderer 2 fyldninger. Det er vigtigt, at du i tilridningsfasen er opmærksom på at tjekke gjorden under ridningen. Du skal lægge sadlen tilbage, hvis den er gledet frem. Oftest er det, fordi du har glemt at spænde gjorden efter. Ulden "sætter" sig mest i den første uge. Det er en god idé at lægge et par lange skridtture ind. Når ulden er varm, "sætter" den sig mest. Og så er det altid en god idé at stige op fra en skammel/stol/sten el.lign. På den måde sikrer du bedst at din sadel ikke bliver trukket skæv. Hvis du har en gjord med elastik i den ene side skal du skifte den ud!! Den trækker din nye stopning skæv.

Der findes kunstuld og uld i mange kvaliteter. Det er vigtigt at vælge en kvalitet, der ikke falder sammen for hurtigt. Jeg bruger en langfibret natur-klaseuld, som bevarer sin elasticitet i mange år, og som "sætter" sig godt på hesten.Den næst-vigtigste faktor er håndværkeren, der har stoppet  din sadel. Jeg bruger en teknik der kan betegnes som "sandwich-stopning", hvor ulden lægges ind i oven på hinanden i flager. Det giver et elastisk og jævnt resultat. Fabriksstopninger er næsten altid "kuglestoppede", hvor ulden/kunstulden stoppes i "bolde" ved siden af hinanden. det giver et mere knoldet og hårdt resultat. Der er mange meninger blandt os, der stopper jeres sadler. Du skal benytte en sadelmager du har tillid til.

Med sadelsæbe, olie og/eller fedt. Der findes mange "hurtig-alt-i-et" produkter. Jeg er tilhænger af sadelsæbe og en syrefri animalsk olie, da det rengør og plejer sadlen godt. Olie trænger hurtigere ind i sadlen end fedt, og den sætter sig ikke i syningerne. Som grundregel skal du ikke overdrive brugen af olie og fedt. 3-4 gange om året er nok. Sadelsæbe kan du rengøre med lidt oftere, når der sidder fedt/sved -"kager" på gjordstropper og klapper. Brug aldrig fedt eller olie på dine gjordstropper. Den tykke hud er garvet specielt til at tåle trækket fra gjorden. Hvis du giver fedt/olie, bliver de smidige, og trækket fra gjorden gør dem længere. Derved bliver hullerne lange, stropperne tyndere og de brister til sidst !!

Sæbespåner er et helt super produkt at ordne sadel i/med. Lav en tyk opløsning. Du kan gemme det, hvis der ikke er kommet snavs i det. Skummet af oppisket sæbespåneopløsning er det rene fedt!!- Det er derfor næringsrigt for din sadel.

Sådan gør du:  Lav en spand varmt vand. Tag en skumgummisvamp og vrid den hårdt op i det varme vand. Påfør rigeligt med tyk sæbespånedressing og massér det ind i sadlen med let hånd. Når svampen bliver snavset skylles den i det varme vand og vrides igen hårdt op. Gentag sæbepåføringen på samme måde til sadlen er ren. Det er vigtigt at du ikke bruger alt for meget vand, men sæben skal du ikke være fedtet med. Lad sadlen hvile med sæberesterne på i en times tid og tør efter med en blød klud. Du kan eventuelt bruge en tandbørste til at fjerne sæberester fra syningerne.

Til dressursadlen bør du vælge en blød gjorduden elastik. F.eks. en neoprengjord. Nogle lædergjorde er rigtig gode, men ikke alle. Tjek jævnligt, om gjorden "gnaver" din hest. Vælg en gjord, der er så lang som muligt, hvor du kun har et til to huller tilbage i hver side, når sadlen er spændt færdig. Hvis der er ruller på gjordspænderne, lever dine gjordstropper længere. Jo bredere din gjord er på midten, jo bedre støtter den din hest på brystpartiet. Jeg ville ønske at sparkepladegjorden blev produceret i kort dressurudgave. Den anatomiske lædergjorde kan være lige dét der skal til for at sadlen ikke glider på hesten med meget runde ribben, hvor alle gjorde glider helt frem til albuen og tager sadlen med!!!  OBS! - husk:  En anatomisk gjord er en buet gjord, hvor hesten støttes op fremme på brystbenet og derefter er skåret tilbage så spænderne henter gjordstropperne længere tilbage!  Gjorde med benudskæring kaldes fejlagtigt for anatomiske - det kan være en fælde når du skal købe gjord. Til springsadlen er det ok, hvis der sidder et kort stykke 3-lags elastik i begge sider, idet sadlen skal kunne give efter over springene.     

Geléunderlaget er velegnet til at udjævne en knoldet stopning. De er som regel for små til at dække hele pudeområdet forrest i sadellejet, især når de trækkes op i sadelkammeret for ikke at trykke ned på lansemærke og rygsøjle. Der bliver meget varmt under gelé, da varmen ikke kan transporteres væk. Silikoneunderlaget/padden er en fin erstatning for geléen. Den er stor nok til at fylde puden ud og samtidig ligge oppe i sadelkameret. Da der er huller i underlaget, kan varmen fra hesten transporteres væk. Materialet er elastisk og fjedrende og fylder ikke ret meget under sadlen. Det klemmer ikke ned om hestens rygsøjle og koster kun ca. 500 kr. Som noget forholdsvist nyt kan du også korrektionsunderlag til løft for eller bag.

Silikoneunderlaget kan ikke erstatte lammeskindsunderlagets egenskaber som decideret formindsker trykket fra sadelpuderne. Jeg anbefaler altid lammeskind, hvis hesten er tynd eller udsættes for stor vægt i sadlen. Men husk!! lammeskindets effekt forsvinder, hvis hårene ikke jævnligt bliver "børstet op", for det er luften imellem hårene der giver den fulde trykaflastning! Et fladt lammeskind er ikke mere trykaflastende end et tykt underlag. Der findes lammepads i mange kvaliteter. Du skal vælge en pad som er tæt og kort i hårene (1,5-2 cm), da de tåler størst vægt uden at falde sammen. En lammepad med fri kanal i ryggen kan bedst centreres under din sadel, og den fylder ikke så meget i sadelkammeret!

Nej-når du rider med lammeskind direkte på din hest, vil temperaturen under sadlen på en varm sommerdag være 1-2 grader lavere end hvis du red med et almindeligt underlag! Igen p.g.a. luften imellem hårene!

NEJ, DET MÅ DEN IKKE! Men på tykke heste, umarkerede heste og ponyer kan det være en meget svær opgave at holde skulderen 100 % fri af sadlen. Derfor anbefaler jeg altid, at hesten i hvertfald ikke er for tyk, når du køber en sadel til den. Der kan være nok af andre udfordringer i forhold til sadler! Sadlen må aldrig ligge på skulderen, kun akkurat optil.Hvis du skridter for lange tøjler og lægger en flad hånd med fingerspidserne nedad på hestens skulderparti foran sadlen, kan du nemt og enkelt tjekke, om din sadel ligger på skulderen. Når hesten afvikler et skridt og fører benet frem, skal der komme en lille "åbning" til sadlen, hvis den ligger korrekt. Prøv at teste det straks, når du har sat dig i sadlen, og igen når du er færdig med at ride. Det er den super måde at tjekke, om din sadel har rykket sig frem under ridning. 

Det er altid bedst at stige op fra en sten eller en skammel e.lign. Det har både hest og sadel bedst af - og måske også rytteren!

Jeg er tilhænger af elastiske/eftergivende stopninger, og det tror jeg også din hest er.

En stopgjord er to ting. Det kan være en gjord, der ligger foran sadlen for at hindre denne i at glide frem. Det kan også være en gjordstrop, som er fastgjort i sadlens kopfjern, også for at hindre sadlen i at glide frem. Førstnævnte er meget ubehagelig for hesten og giver ofte sår på mankebenet. Den anden er uundværlig og burde være i alle sadler.

Det er individuelt, men der bør altid være mindst 4 cm mellem puderne. Nogle heste har brug for meget mere.

Det er ikke altid de bliver liggende. Nogle gange trækker de sig ned over hesten og trykker unødigt på lansemærket, eller glider bagud. "Anky"-underlagene egner sig ikke til heste med markeret manke, da de er for lige  i ryggen. Fælles for alle underlag er, at de skal trækkes godt op i kammeret, når du sadler op. Jeg synes, at underlag, som er monteret i de to små ringe foran på sadler, ligger allerbedst.En god fjedrende/eftergivende stopning kræver ofte et fastmonteret underlag. En hård stopning holder bedre på et underlag der ligger løst, idet presset fra sadelpuderne er hårdt og konstant - så det er absolut ikke altid negativt, hvis dit underlag flytter sig! Men det er vigtigt at hårlaget på din hest er glat efter rideturen.!!! - Sladrehank nr. 1

Luft er hårdt! En luftpude, der møder pres nedefra (hesteryggen) og oppefra (rytteren), vil være hård og har tendens til at "skvulpe" uhensigtsmæssigt rundt når rytteren flytter på sig i sadlen! Luft hører hjemme i bildæk! Bryder du dig om at sove på en luftmadras? Til gengæld synes du nok at det er dejligt at flyde på vandet på en luftmadras!? Og det er fordi at vandet giver efter for din vægt! Rytteren forværrer eventulle skævheder i sin opstilling i en luftsadel, p.g.a den ustabilitet der opstår i sadlen. Det er svært at vurdere den korrekte mængde af luft. Ved for lille mængde luft vil bommen presse ned på hestens ryg. Ved for fyldte puder vil sadlen ligge og "hoppe" som en gimmibold på hesten.Luftpuden er udviklet, så hovedbestanddelene er slanger/ventiler, skumgimmi, 1 skive hård skum (1 cm tyk) samt tape og plastik!! Kamrene er alt for store ( kun 2 i hver side), hvilket giver luften mulighed for at flytte sig alt, alt for meget.  Hvorfor så ikke vælge en uldstopning der holder en passende elasticiteten og former sig efter din hest. Der findes flere luftsystemer. Flair og  Cair  er de mest kendte herhjemme.Jeg kan ikke anbefale nogen af dem.