N\u00e5r du skal v\u00e6lge sadel, er det vigtigt at du hurtigt finder en god balance i s\u00e6det, n\u00e5r du pr\u00f8ver den, ligesom det er vigtigt at sadlen ligger i korrekt balance p\u00e5 hesten ved afpr\u00f8vningen. Benst\u00f8tten skal ligge i en vinkel s\u00e5 den st\u00f8tter din overschenkel. Den m\u00e5 ikke tvinge din overschenkel for langt tilbage. Om kn\u00e6puden skal v\u00e6re stor eller lille, er en smagssag. Men de fleste ryttere foretr\u00e6kker ret markante kn\u00e6puder.<\/p>\n
Det lyder nok ulogisk, n\u00e5r jeg siger, at en lav rytter skal v\u00e6lge en dressursadel med et st\u00f8rre s\u00e6de og\/eller en mindre kn\u00e6pude end en h\u00f8j rytter. Forklaringen er, at den lave rytters kn\u00e6 m\u00f8der kn\u00e6puden h\u00f8jere oppe end den h\u00f8je rytter med l\u00e6ngere ben. Overschenklerne ligger mere lodret p\u00e5 den h\u00f8je rytter end p\u00e5 den lave, hvilket i nogle tilf\u00e6lde betyder at den lave rytter har brug for mere s\u00e6deplads end den h\u00f8je rytter. Man b\u00f8r v\u00e6lge en sadel, hvor man “svinger” med hestens bev\u00e6gelser uden at blive “l\u00e5st”.<\/p>\n
Den gammeldags sadeltype med det flade s\u00e6de og let buede kn\u00e6puder er egentlig rigtig god for b\u00e5de hest og rytter, men den stiller st\u00f8rre krav til rytterens egenbalance end sadler med dybt s\u00e6de og store kn\u00e6puder. Grundet komforten har disse vundet stort indpas. Det dybe s\u00e6de stiller igen st\u00f8rre og nye krav til stopningerne, da bommen buer mere nedad, end en hesteryg er v\u00e6lvet. Hvis du gerne vil ride med store kn\u00e6puder, kan det v\u00e6re en god id\u00e9 at v\u00e6lge en sadel med en pude, der er flad mod schenklen. Den ligger ergonomisk\/anatomisk rigtigt. Mange kn\u00e6puder er slet ikke formet s\u00e5 de passer til dine kn\u00e6, og du vil f\u00f8le at de tvinger dine kn\u00e6 ud, mere end de st\u00f8tter. Hvis du er i tvivl om, at s\u00e6det i en sadel passer dig, er det en god id\u00e9 at afpr\u00f8ve det i galop. Du m\u00e5 ikke f\u00f8le at for- og bagsvidsel forstyrrer din bev\u00e6gelse med hesten. I nogle tilf\u00e6lde vil du blive \u00f8m\/tr\u00e6t i l\u00e6nden efter ridning, hvis s\u00e6det er for lille til dig. Hvis s\u00e6det derimod er for stort, vil du rutche lidt frem og tilbage i sadlen.<\/p>\n
HUSK! Du er den bedste til at vurdere, hvilken sadel du befinder dig godt i. Undervurder aldrig dine f\u00f8rste indskydelser, n\u00e5r du pr\u00f8ver en ny sadel. De er som regel rigtige. B\u00e5de mht., hvad du f\u00f8ler godt og skidt!<\/strong><\/p>\n Mange mennesker synes at alle heste ligner hinanden. Er man rytter, kan man sagtens se, om en hest er af robust eller \u00e6del type, og m\u00e5ske, hvilken race det er. Men at heste er s\u00e5 forskellige, at det er umuligt at finde to helt ens, vil de fleste nok mene er en overdrivelse. Faktum er, at hesterygge varierer meget i former, hvilket betyder, at det er vigtigt, at du v\u00e6lger den rigtige sadel til din hest. Og den sadel du v\u00e6lger til hesten, passer slet ikke altid som den er, men skal ofte have en ny stopning og\/eller \u00e6ndringer i gjordsystem og pudeplacering, f\u00f8r den fungerer optimalt.<\/p>\n Der cirkulerer mange “tommelfingerregler” blandt ryttere, n\u00e5r man skal vurdere, om sadlen passer. “Man skal kunne placere tre fingre p\u00e5 h\u00f8jkant mellem hest og bom i forsvidslen”, eller “forsvidsel skal v\u00e6re 3 cm lavere end bagsvidsel”.Jeg bliver tit spurgt om, hvor mange fingre man skal kunne f\u00e5 ind i kammeret foran. Mit svar er:<\/strong> Det kommer an p\u00e5, hvordan hestens mankestykke ser ud. Er det h\u00f8jt, lavt eller middelh\u00f8jt, eller er det kort, langt eller middellangt? Nogle heste fylder kammeret ud, mens andre er mere “flade” fortil, s\u00e5 “reglen” med de tre fingre duer ikke. Hvor meget bagsvidsel ligger h\u00f8jere end forsvidsel afh\u00e6nger af, hvor dybt s\u00e6det er. S\u00e5 heller ikke her kan vi bruge regler.<\/p>\n N\u00e5r jeg m\u00f8der din hest til sadeltjek, eller opm\u00e5ling til ny sadel, starter jeg med at “m\u00e6rke hesten i fingrene” for at vurdere foderstanden. Er den for tynd eller for tyk! Hvis hesten er overv\u00e6gtig, vil den ofte v\u00e6re bred over ryggen, hvilket betyder, at den vil passe en bredere sadel. Hvis den er mager, vil den tit v\u00e6re spids i overlinien og passe en smal sadel.<\/p>\n Det er vigtigt, at du hele \u00e5ret<\/strong> holder din hest i passende foderstand, hvor du lige kan m\u00e6rke ribbenene, men absolut ikke se dem. Da trives hesten bedst som atlet, den ser godt ud, og sadlen vil passe perfekt.<\/p>\n Mange, der har en unghest, tror, at den \u00e6ndrer sig s\u00e5 meget i de f\u00f8rste ride\u00e5r, at den “vokser ud af sadlen”. Det g\u00f8r den kun sj\u00e6ldent. Hvis din unghest er i passende foderstand, n\u00e5r den f\u00e5r sin f\u00f8rste sadel, vil denne passe i mange \u00e5r, men den m\u00e5 selvf\u00f8lgelig justeres j\u00e6vnligt. <\/p>\n Generelt er I hesteejere gode til at holde jeres heste i god foderstand. Det er mest om sommeren der er problemer. Foderenhederne i gr\u00e6sset f\u00e5r lov at s\u00e6tte sig p\u00e5 sidebenene, f\u00f8r I kommer i tanker om at sk\u00e6re ned i m\u00e6ngden af kerne. Det betyder, at jeg har telefonstorm i juni\/juli m\u00e5ned fordi jeres sadler glider frem, trykker osv.!<\/p>\n Jeg ser p\u00e5 hestens sadelleje og bygning for at vurdere, hvilken type bom og puder, der vil passe den. En sadel b\u00f8r have god bredde imellem puderne, s\u00e5 hestens rygs\u00f8jle ikke bliver trykket. Ingen heste b\u00f8r g\u00e5 med en sadel, hvor der er mindre end 4 cm imellem puderne. Hvis hesten er meget bred, skal den have en sadel med en bred bom, f.eks. racer som Tinkere, Oldenborgere, P.R.E.-heste og Arabere, for at n\u00e6vne nogle.<\/p>\n En bom i normal bredde passer langt de fleste rideheste. Kopfjernsbredde og fylde i trapez er vigtig at adskille fra hinanden, da det er 2 forskellige m\u00e5l. heste skal g\u00e5 med et kopfjern der er vinkelret med deres sadelleje for ikke at blive klemt, eller d\u00e5rligt st\u00f8ttet i den forreste del af sadellejet, som vi kalder trapezomr\u00e5det<\/strong>. Her ligger en meget overset muskelspids, som i et for smalt kopfjern vil svinde ind. Det kan i v\u00e6rste fald for\u00e5rsage forbens-seneskader, fordi hesten afkorter sin naturlige skridtl\u00e6ngde for at undg\u00e5 at kopfjernet klemmer. Dette overbelaster senerne. Hvis du har\/har haft en sadel der klemmer din hest foran, har du nok oplevet, at den n\u00e6rmest lister, n\u00e5r den skal g\u00e5 nedad bakke, eller springer forkert an til galop, eller m\u00e5ske laver taktfejl i traven uden egentlig at v\u00e6re halt. <\/p>\n Sadelpuderne vurderes i forhold til hestens bygning. Nogle skal have kilepuder, mens andre skal have lave runde puder. Det er ikke sj\u00e6ldent at hesten er overbygget, dvs. h\u00f8j i bagparten i forhold til forparten. Lave puder passer bedst til denne type heste. Heste med stort sadelleje skal have stor b\u00e6reflade foran i sadlen. Mange heste g\u00e5r med alt for sm\u00e5 puder i trapez-omr\u00e5det!<\/p>\n Jeg laver altid et kartotekskort p\u00e5 din hest, hvor jeg g\u00f8r notater om kopfjernsm\u00e5l (m\u00e5lt med en speciel m\u00e5ler),sadellejest\u00f8rrelse\/form, foderstand, rygbredde\/ -l\u00e6ngde\/-form, ribbensfacon, gjordlejets l\u00e6ngde og form, vurdering af forpart i forhold til bagpart, ryggens h\u00e6ldning i forhold til rygs\u00f8jlen , bredde i cm p\u00e5 tv\u00e6rs ved trapez osv. Disse informationer bliver gemt, s\u00e5 vi senere kan se, om nogle af dataerne \u00e6ndrer sig. P\u00e5 den m\u00e5de kan jeg ogs\u00e5 altid hj\u00e6lpe dig telefonisk, hvis du har brug for vejledning ved k\u00f8b af sadel nr. 2 til hesten. <\/p>\n N\u00e6ste vurdering best\u00e5r i at se, om sadlens stopning er god til din hest. Den er meget tit for h\u00e5rd og for rund, s\u00e5 man skulle tro, at den som har stoppet den, har f\u00e5et l\u00f8n efter, hvor meget uld der kunne v\u00e6re i puderne. Det betyder at sadlen vil ligge h\u00f8jt p\u00e5 hesten, og den vil sp\u00e6nde op i ridningen efter 1-3 m\u00e5neder. En ny uldstopning b\u00f8r v\u00e6re elastisk og eftergivende og “arbejde” p\u00e5 hesten, s\u00e5 puderne former sig efter den. Din sadel skal efterjusteres n\u00e5r du har redet ca. 30 gange i den. Hestenes Sadelmager<\/strong> arbejder med “klaseuld” af h\u00f8j kvalitet, som er specielt godt egnet til form\u00e5let. Den er meget t\u00e6t p\u00e5 sin oprindelige form (som n\u00e5r sidder p\u00e5 f\u00e5ret\/lammet) og er meget langfibret, men vasket helt ren. Det er en meget elastisk uldtype. Der findes mange kortfibrede uldkvalteter, som er bl\u00f8de og l\u00e6kre at r\u00f8re ved, men som ikke egner sig til v\u00e6gtp\u00e5virkning, fordi den falder alt for hurtigt sammen og bliver h\u00e5rd\/d\u00f8d. For at undg\u00e5 rygproblemer er det klogt at s\u00f8rge for et sadeltjek ca. hvert 1\/2 \u00e5r. Pengene er godt givet ud, da du tager problemerne i opl\u00f8bet. En fjedrende stopning skal vedligeholdes med efterjusteringer, men kun skiftes ca. hvert femte \u00e5r.<\/p>\n Det dybeste punkt i sadlen skal ligge lige over det dybeste punkt p\u00e5 hestens ryg. Skulderen skal v\u00e6re fri, og bagpuden m\u00e5 ikke hvile bag det sidste ribben. Ryggen p\u00e5 din hest er ikke lige bev\u00e6gelig fra lansem\u00e6rke til halerod. Forreste del af sadellejet kan bev\u00e6ge sig en smule op og ned. Den midterste del er meget bev\u00e6gelig op og ned, men ogs\u00e5 til siderne (omkring det dybeste punkt). L\u00e6nden er meget bev\u00e6gelig op og ned, men ikke til siderne. Dette er uundv\u00e6rlig viden i forst\u00e5elsen af, hvordan hest og sadel virker sammen.<\/strong><\/p>\n N\u00e5r din hest bruger sig korrekt under dig, l\u00f8fter den ryggen, og det er vigtigt at der er plads til den i sadelkammeret. Rigtig mange sadler dumper p\u00e5, at “rulle” p\u00e5 din hest n\u00e5r jeg l\u00f8fter ryggen p\u00e5 den. Hvis sadlens bagpuder l\u00f8fter sig fra hesten, er der noget galt. M\u00e5ske vil du bem\u00e6rke, at den “\u00f8mmer” sig og s\u00e6nker ryggen, n\u00e5r du strigler den. Den har brug for et sadeltjek.<\/strong><\/p>\n N\u00e5r sadlen ligger super p\u00e5 din hest, er der kun to ting jeg skal tjekke, inden du kan ride. M\u00e5ske har du i l\u00f8bet af ridetimen oplevet, at sadlen flytter sig lidt ud p\u00e5 skulderen af din hest, selvom den l\u00e5 fint da du sadlede op.<\/p>\n N\u00e5r du l\u00f8fter den yderste sadelklap, mens hesten har sadlen sp\u00e6ndt p\u00e5, vil du kunne se om gjord og gjordstropper ligger lodret p\u00e5 hinanden. I nogle tilf\u00e6lde vil gjordstropperne v\u00e6re trukket skr\u00e5t frem til gjorden. Gjordstropperne b\u00f8r v\u00e6re placeret, s\u00e5 de ligger lodret p\u00e5 hestens gjordleje. Den korteste vej til gjorden er lodret. Sadlen kan derfor ikke s\u00e5 let flytte sig, og det vil ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt at stramme gjorden voldsomt h\u00e5rdt! H\u00f8rer du<\/strong> til dem der sp\u00e6nder gjorden meget stramt for at din sadel ikke flytter sig? Hestens ydeevne mindskes med op til 25% ved at ride med meget stram gjord.<\/p>\n<\/h2>\n
Heste er lige s\u00e5 forskellige som mennesker!<\/h2>\n
<\/h2>\n
Foderstandens betydning<\/h2>\n
Hvordan er hesten bygget<\/h2>\n
Notater om din hest<\/h2>\n
<\/h2>\n
Stopningens betydning<\/h2>\n
<\/h2>\n
Sadlens placering p\u00e5 hesten<\/h2>\n
Gjordsystemets betydning – en overset faktor.<\/h2>\n
Valg af gjord<\/h2>\n