"Hestenes Sadelmager" er et
sadelmageri med fokus på hestens velbefindende under
rytter!
Jeg ombygger/tilpasser sadler af alle mærker - og er forhandler af de fleste kvalitetsmærker. (Se under "sadler"- "sadelmærker hos os")
En korrekt opbygget sadel vil indgå i et naturligt samspil med hesten. Hesten kan således holde fokus på sin rytter - og rytteren kan koncentrere sig om sin ridning.
For en rytter er det
vigtigt at hesten befinder sig godt under ham/hende.
Igennem mere end 15 års arbejde som sadelmager, har jeg
måttet erfare, at mange heste bevæger sig smidigt og frit
på folden, men spændt og bekymret under rytter.
Det har derfor været mig magtpåliggende at fokusere
på sadlernes opbygning. De mange års arbejde med sadler
af alle typer har givet mig stor viden om,
hvilke modeller der forstyrrer hestens
frie bevægelser mindst samt hvad der skal til
for at få dem der ikke fungerer til at fungere!
På den baggrund har jeg udviklet en
dressursadel som supplement til dem der i forvejen er på
markedet. - Den kom i handelen i juli 2010 og
hedder"Connector". ( læs mere
under "Sadler"-"Connector-sadlen")
Der er mange faktorer at
forholde sig til når man står med hest, rytter og sadel. Og der
er ikke to situationer der er ens!
I den individuelle tilpasning skal der tit ændres
flere elementer i sadlen, førend den ligger stabilt når
hesten bevæger sig.
Det er vigtigt at se sadel, hest og rytter sammen i bevægelse, inden der udføres sadelmagerarbejde i din sadel. De typiske ændringer kan være:
-
Sadlen omstoppes så puderne bliver elastiske og eftergivende, så de kan forme sig efter hestens ryg. Hele puden skal hvile på hestens rygmuskulatur.
-
Pudernes placering på sadelbommen ændres, så hestens rygsøjle kan bevæge sig frit.
-
Gjordstroppernes ophæng flyttes, så de ligger korrekt på hestens gjordleje. Det bevirker at sadlen ikke flytter sig fremefter og generer hestens skulderen under ridningen.
Læs også om udviklingen af Connectorgjorden under "Værd at vide"
Ved du i at valg af gjordtype har stor indvirkning på, hvordan sadlen ligger på din hest når den arbejder? Og ved du at en meget stram gjord nedsætter hestens ydeevne?
( læs mere under "Ofte stillede spørgsmål").
Jeg glæder mig til at høre fra dig
Venlig hilsen
Maria Mogensen